HELGA OG DIGTEREN

24. december 2025

Ha ha ha, hvad er dog det for en komedie, griner mormor højt. Mormor griner ellers aldrig af andre mennesker, og mor-Liv tysser på mormor.
– Nej altså mormor-Laila, siger mor-Liv, det kan du ikke være bekendt, manden har det måske dårligt med sig selv. Og så går mor hen for at tale med ham. Det kan hun godt, for hun er jo psykolog.
Mormor samler sig sammen, og går med over til manden i det sorte tøj med høj hat og stok. Damen som kom til syne i gaden, står stadig og ser vred ud, da mor spørger, hvad det dog drejer sig om, og om hun ikke må hjælpe dem med at finde julefreden.
– Det tror jeg ikke, siger damen, hun virker ret skrap.
– Nej men hør nu, siger mormor så, fortæl os nu, hvad det er, der får dig til at blive så vred.
Og så fortæller damen, at hun har været så forfærdelig nervøs for, hvad der dog var sket med hendes voksne dreng, for han har været forsvundet hjemmefra, og hverken hans venner eller familie har set ham de sidste 23 dage.
-23 dage og nætter har du være væk! Råber hun så ad manden, der stadig sidder på hug på gaden.
– Hør her, siger mor så roligt til damen, du må søreme være i chok, sikke en forskrækkelse, du har fået.
– Ja, siger mormor, nu foreslår jeg, at vi får din søn rejst op, og så går vi hen og til spejdernes julebod og henter vores juletræ, og I går med, ikke også?
– Nej nej, siger manden i det sorte tøj, jeg kan ikke. For lidt siden fandt jeg mit hjem, men nu er det hele borte igen. Og den frue der, skælder mig huden fuld, og intet af det forstår jeg, jeg fatter hverken for eller bag. Åh nej åh nej, jeg er blot en usling, en lille grim ælling er jeg, en lille ussel ælling, og ingen elsker mig.
– Jo elsker dig! Siger Helga, det gør jeg!
I det samme forandrer alt sig. Der kommer lys i alle gadens vinduer, og hen over gaden glitrer lysene i juleguirlanderne.
– Wow, kan I dufte det? Siger Tralle.  
– Ja, det er julekager, siger Trille, Kleiner og æbleskiver og appelsiner dufter det også af.
Helga synes også det dufter rigtig dejligt, men nu ser hun, at der løber tårer ned over mandens kinder.
– Åh hvad er det dog, der sker? siger manden. Hvorfor er jeg her, hvem er I?
– Det er Helga og det er mor-Liv, og jeg er mor-Laila, siger mormor, men hvem er du?
– I genkender mig ikke? Jeg hedder Torben Iversen, de fleste her i Odense kender mig ellers udmærket. Det vil sige, de kender ikke mig, Torben, for alle her tror, at jeg er H. C. Andersen, for jeg er næsten altid klædt ud som ham, det er mit arbejde, jeg lever som H.C. Andersen.
– Ved du hvad Torben, siger mor-Liv så, du trænger til en rigtig hyggelig gammeldags juleaften, følg du med os, vi skal hen at møde far og morfar, så vi kan få juletræet hjem.
– Hjem, siger du hjem, men hvor bor I?
– Vi bor i Bolbro,
 – Det gør jeg jo også, og jeg vil blive rigtig glad, hvis jeg må følges med jer, jeg føler mig pludselig lidt ensom.
Det er ikke så mærkeligt, at manden føler sig alene, han er jo vant til at Tralles nisse-søster passer på ham, men hun er væk nu, og det er Tralle også, for nu er det juleaften, og den fejrer alle nisser sammen med deres egen familie i Nisseland.
Men hvor blev den vrede dame af?  tænker Helga og vender sig rundt for se efter hende, men hun er ikke i gaden længere. Prøv i stedet at kigge op på den mørke himmel over det sted, hvor hun stod og skældte manden ud. Kan du se det? Der svæver en lille pige med en lysende krans rundt om sig.
Åh hvor det smukt tænker Helga, mens de går ned mod Ansgar kirke sammen med manden, og nu kan hun hører spejdernes kor synge en julesang, ovre ved juleboden.
Sangen hedder Højt fra træets grønne top stråler juleglansen –
Mormor siger Helga:
– Jeg ved godt hvad juleglansen er.

23. december 2025

– Her! Det er her er mit hjem er. Det er manden i det sorte tøj, med høj hat og stok. Han fægter med stokken og taler højt med sig selv.
– Ak ak ak, mit elskede barndomshjem, jeg har rejst, jeg har søgt og jeg fundet dig, endelig er jeg hjemme.
Helga får øje på en stjerne over huset, det ser ud som om den kommer nærmere og nærmere, og det gør den også, nej nu kan hun se, det er lige som en pige, der kommer ned fra himlen, hun skinner så fantastisk, det er ligesom der stråler en krans af lys rundt om hende.
– Det er Trille, siger Tralle.
Men så får Helga øje på Tralles nissesøster, Trille, og hun står også nede på fortovet og kigger op på den pige, der svæver i lyset over det lille hus. Nu er hun næste lige foran manden i det sorte tøj, han strækker sig på tæerne og rækker armene ud efter hende:
– Karen Marie, åh lille Karen, kan du tilgive mig, åh hvor har jeg dog savnet dig, Åh Karen jeg har søgt dig over hele verden på havets bund, i dybe dale på fjeldenes iskolde tinder. Jeg søgt inde, jeg har søgt ude, i den fattiges hytte og på kejserens palads, Åh Karen endelig endelig er jeg hjemme hos dig.
Manden gisper og synker sammen, og sætter sig på hug. Så rækker Trille hænderne op over hovedet og klapper hurtigt 3 gange.
– Kom Helga og Tralle, hjælp mig, det er nu!
Kan du hjælpe Trille med at klappe 3 gange?
Et klap, to klap, tre klap.
Ja det var fint.
Men hov! Hvad er nu det? Pigen svæver ikke i sin strålekrans mere, hun lander på fortovet lige foran manden i det sorte tøj., og hun lyser heller ikke mere, Helga kan kun lige skimte hende, fordi gadelampen lyser på dem.
– Torben, Torben. Trille har tryllet den svævene pige til en voksen dame, og damen taler højt til manden.
– Hvad er der dog med dig Torben? Jeg har ledt efter dig overalt, hvorfor render du rundt i det her kostume? Kom så med dig, tag dig dog sammen, det er snart jul, og vi skal ud at hente et juletræ.
Helga og Tralle er helt forbavsede, hvad er det dog der sker.
Ja det må du vente med at høre til i morgen, sikke en jul…

22. december 2025

Helga er ude at handle med mor og mormor, de er taget ind til Odense i en stor butik, der hedder Magasin.
Ej hvor er det sjovt, griner Tralle, hun hopper ned ad trappetrinet, hver gang det kører op. Ja det er rigtig nok, trappetrinene bevæger sig, de kører opad, så folk ikke behøver at løfte benene for selv at klatre op ad trappen. Det er nemlig en rulletrappe Tralle leger på.
– Nej Helga, pas nu på siger mormor, – Du falder bare eller hopper ind i folk, så de slår sig.
– Jamen Tralle hopper også på rulletrappen, svarer Helga.
Mormor kan ikke se Tralle.  
– Jamen så siger vi også til at Tralle, at hun også skal holde fast i gelænderet og gå ordentligt på Trappen. Siger Mormor, Helga ved godt, at mormor bare lader som om, hun kan se Tralle, mormor tror bare, at Tralle er noget Helga finder på.
Men her slutter trappen, nu er de kommet ovenpå i butikken, hvor der hænger en masse tøj til voksne mennesker.
– Nu kan du hjælpe med at købe en gave til far, siger mormor, – ved du, hvad han ønsker sig?
– Ja, svarer Helga, han ønsker sig store trommer, og jeg kan godt spille på dem, jeg har prøvet det!
– Virkelig, siger mormor, jeg tror nu hellere vi må se på et flot halstørklæde, så kan han tage det på, når han skal ud at spille.
– OK, svarer Helga, men hun ville nu hellere købe trommer til far, for det lyder rigtig sejt, når hende og far spiller på de store trommer henne i øvelokalet.
– Ved du at moster Sidsel er god til at spille trommer? siger mormor, mens hun finder forskellige bluser frem på et tøjstativ.
– Er det rigtig? Spørger Helga, har moster trommer?  
Tralle lader som om, hun spiller på trommer på nogle papkasser, der endnu ikke er pakket helt ud endnu.
– Nej Helga, moster har solgt sine trommer, for hun spiller ikke så meget længere.
– Øv! siger Tralle.
– Hvad siger du? Spørger mormor forbavset.
– Det var Tralle, siger Helga.
– Nå ja, siger mormor, man kan godt hører, at hun ikke rigtig mener det.
– Men nu må vi hellere få fat i mor, og så skal vi hen til far og morfar, de er ved at købe et juletræ. Siger mormor.
Og så kører de ned med rulletrapperne og møder mor, hun står og kigger på sko i afdelingen nedenunder.
– Godt i kom, siger mor, da hun får øje på jer. – Vi skal videre, far og morfar venter på os.
Da I kommer ud, går i hen ad nogle smalle gader inde i Odense.
– Hov stop! Råber Tralle.
– Hvad er der, spørger Helga.
– Jamen se dog, det er ham! Siger Tralle, og peger på en mand, der står og kigger på et lille hus.
– Ja det er ham! Nu råber Helga også.
Hvad siger du, spørger mormor.
Helga hvor skal hen, spørger mor.
Men Helga svarer ikke, hun løber hen til manden, sammen med Tralle.

21. december 2025

Ude i zoologisk have har mor, far, Tralle og Helga mødt det kloge gamle rensdyr, Rudolf hedder han. Nini og Fætter kanin er også kommet hen til Rudolf rensdyr. Tralles nissesøster, Trille, er der ikke, hun følger efter manden i det sorte tøj for at kunne hjælpe ham.

– Hør her Tralle, jeg tror det er bedst vi taler sammen uden at menneskene forstår os, siger rensdyret.
Og så tryller Tralle så mor og far ikke længere kan forstå, hvad dyrene siger, kun Helga og hendes venner kan forstå dem.
– Nu skal I høre, siger Rudolf rensdyr, når det nærmer sig jul, så sker det ofte at voksne mennesker pludselig husker på, hvordan det var dengang, de selv var børn. De kommer også ofte til at savne nogle af dem, de kendte dengang. Og jeg tror at manden med den høje hat, stokken og det sorte tøj, savner en fra sin barndom rigtig rigtig meget.
– Ja, siger Tralle, sådan er det også for os nisser, vi kan godt savne vores familie og venner rigtig meget, for vi skal jo bo rundt omkring hos menneskene i deres hjem, for at kunne hjælpe dem, og så ser vi ikke hinanden. Det er derfor at så mange nisser rejser hjem til det sted, hvor de er født, hvert år til jul. Vi kan mærke det inden i os, at vi har brug for det.
– Nemlig, siger rensdyret, og fordi manden i det sorte tøj savner en fra sin barndom så voldsomt, så bliver han nødt til at digte, for når man digter, så kan man se dem man holder af i fantasien. Ser I det er magi. Forstår I det? – Manden i det sorte tøj, er jo digter, og når han digter, som han gør nu, så lever han i fantasiens verden.
– Nu forstår jeg det godt, siger Fætter Kanin, Det er derfor han opfører sig så fjollet.
– Jeg forstår det også godt, siger Tralle, men fortæl os nu Rudolf, hvordan får vi ham med tilbage til sit eget hus igen? Så Trille kan komme hjem til os, sådan at vi alle kan holde jul sammen?
– Til det skal I bruge stærk magi, svarer rensdyret, I skal nå ind til mandens hjerte, men det kan I først, når det rent. For at det kan ske, skal hans hjerte renses med tårer. Kun et uskyldigt barn kan udløse tårer, der er rensende og rene nok. – Finder I sådan et barn, kan I få manden i det sorte tøj med tilbage til sit hjem i Bolbro.

20. december 2025

I går blev Helga væk ude i Zoologisk have. Hun ville selv løbe hen og se pingvinerne, men det skinnede så smukt med lys og juleudsmykning over alt, så hun glemte helt at lægge mærke til vejen, så hun for vild, og kunne hverken finde pingvinerne eller sin familie, heldigvis er Tralle klog og sagde til hende at de skulle blive stående og vente på far og mor, og så kom mor også løbende og fandt dem:

Da de går videre alle sammen, kommer hen til en indhegning, hvor der ikke er så mange julelys, men de kan godt lige skimte, at der går nogle hjorte derinde.
– Nej, det er ikke hjorte, det er rensdyr, siger far.
– De ser søde ud, siger Helga.
– Det er de også, siger mor. – Da jeg var lige så lille som dig, kom julemanden med gaver til os, han havde dem i en sæk på ryggen, og da han var gået ud igen, klatrede jeg op i vinduet, og der så jeg julemanden flyve af sted i sin kane. Det var magi, for tænk sig det var rensdyr, lige som dem her, der trak julemandens kane af sted hen over nattehimlen.
– Er det rigtig mor? Vil Helga vide.
Jo jo, ja vist er det rigtigt, svarer Det gamle rensdyr, som gået hen til dem.
Det er Tralle, der har tryllet så Helga og mor kan forstå hvad den siger.
– Ja altså det var jo ikke mig selv, siger rensdyret, men det var nogle fra min familie. De bor i Grønland, og min familie deroppe har fået den store ære, at hvert år til juleaften er det nogle af dem der trækker Julemandens kane hen over himlen. – Jeg er megastolt over at være i familie med dem. Tænk sig at vi rensdyr, er med til at dele gaver ud til alle børn i hele verden.

Men Helga hører slet ikke, hvad den gamle ren siger, for hun har fået øje på nogle små dyr der ikke hører til i Zoo, og det gør far også:
– Helga har du tager Nini og Fætter Kanin med? Jeg troede de var blevet væk, siger far forbavset.
– Det er mine venner, siger Helga, de leder jo efter manden i det sorte tøj.
– Leder de efter manden i det sorte tøj, siger far.
– Ha ha, ja det gør de da, siger mor, og blinker med øjnene til far.
Helga kan godt forstå, at mor vil have far til at tro, det hele bare er for sjov. For far kan jo ikke se nisserne, og han tror slet ikke at de findes.
Mor kan heller ikke altid se Tralle, men hun kan huske, hvordan det var, dengang hun selv var lille, så derfor ved hun godt at nisserne findes, og at man skal være gode venner med dem.

19. december 2025

Mor og far har taget Helga med ind i zoologisk have for at se, hvor smukt haven er dekoreret til jul. Det er aften, derfor kan de også møde de dyr, som normalt sover om dagen. Tralle er også taget med, hun behøver ikke have nogen billet, for man kan ikke se hende, det er kun Helga og dyrene i Zoo, der kan se Tralle.

Da de kommer hen til indgangen ved ZOO, er den sorte nat fyldt med lys i alle mulige farver og former.
– Åh hvor er det flot – siger Tralle højt
– Ja synes du ikke, Helga, Siger far, for han tror det er Helga der snakker. Far kan ikke se at Tralle er med.
Tralle holder en finger op foran munden, lige som for at sige shh. Helga forstår godt, hvad hun mener, og for at far ikke skal opdage Tralle, svarer hun:
– Jo, det er vildt flot far.
Det er lidt lige som at lyve, men når man hjælper sin usynlige ven, må man godt lyve en lille smugle. Helga vil først hen at se om pingvinerne er vågne, hun løber foran de andre for at skynde sig og Tralle løber lige bag hende, mens hun løber kigger hun op og rundt omkring, der er julehjerter med lys i, der lysende stjerne og snefnug i alle størrelser og farver, og der klatrenisser og mennesker, der er klædt ud som nisser, der er også julemusik i nogle højtalere.
– Helga! Det er Tralle, der kalder på hende. – Hvor er du på vej hen?
– Hen til pingvinerne, råber Helga tilbage, men da hun kigger sig omkring, bliver hun forvirret og lidt bange, for hun kan slet ikke genkende nogle af stierne. Zoo er helt forandret, når det er mørkt og med alle de lys og lyde rundt omkring. Hun skal lige til at løbe tilbage til mor og far, men nu er hun heller ikke sikker på, hvilken vej hun kom fra.
– Hvis man er blevet væk fra mor og far, så skal man blive stående, der hvor man er, siger Tralle, for så kommer de og finder en igen.
Tralle er klog og ved mange ting, sådan er det med nisser, og derfor bliver Helga stående på stien og venter på at far og mor kommer og finder hende. Og der kommer mor, hun løber hen imod Helga, da hun får øje på hende, far går roligt, det gør han altid.

Godt vi fandt dig siger mor, her skal du smage, vi har købt nogle brændte mandler.
– uhm, det kan godt lide, siger Helga, de knaser mellem tænderne når man bider i dem.

18. december 2025

Nede langs Odense å, vandrer en mand i sort tøj med stok og høj hat, bagefter ham tripper og hopper tre små skikkelser.
Manden går og taler højt med selv, ind imellem svinger han også lidt med stokken, han har den altid med, selv om han egentlig ikke bruger den til at gå med. 

Sol deroppe ganger under Lide,
Sov mit Barn, saa bli’r du stærk og stor,
Paa den vilde Havhest skal du ride,
Under Bølgen dejligst Engen gror.

Manden i det sorte tøj taler tit højt med sig selv, det er fordi han digter, han elsker at fortælle historier, han kan faktisk slet ikke lade være det. Det er derfor, man kalder ham digteren.
Det er aften, og selv om det ikke er helt mørkt, så synes Nini det er lidt uhyggeligt, hun er glad for at Fætter Kanin og Tralles søster holder hende i hænderne, mens de følger efter manden i det sorte tøj.
– Hvad er det?
Nu kan Nini se, at der mange lys lidt længere henne af stien, og der dufter også godt: både af julekager, saftevand og store dyr. Nini synes også, hun kan høre nogle dyrelyde.
– Er det ikke ligesom en papegøje, der skriger højt?
Fætter Kanin har også opdaget det, og begynder at hoppe lidt hurtigere.
– Det er Zoologisk have, de holder julemarked, siger Tralles søster, så kan man komme i Zoo om aftenen og se alle julelysene, og de dyr der er vågne om natten, dem, man kalder natdyr.
 – Mon digteren går derind? spørger Fætter Kanin.
– Det gør han ikke, siger Tralles søster, men det gør I to, I skal gå hen til renerne, for der skal I møde nogle. Jeg kan ikke gå med jer, jeg er nødt til at holde øje med manden, sådan er det jo, når man er hans nisse
Og da stien deler sig i to, hopper Nini og Fætter Kanin ud ad stien til højre, mens manden i det sorte tøj fortsætter med at digte om natten og åens fantastiske liv, kan du se en næsten usynlig skygge der følger tæt efter ham, det er nissen, Tralles søster, som følger ham, og vogter over at han har det godt.

17. december 2025

 – Og husk nu at du ikke må sige noget til far, siger mor, det er en hemmelighed. Når det er jul, må man gerne have hemmeligheder.
– Ja ja, siger Helga.
– Nej, altså Helga, far skal ikke vide, at vi har pakker med i bilen. Mor lyder næsten nervøs.
De holder ude i carporten, Helga er lige blevet hentet fra dagplejen. Bilen er fyldt med en masse poser, som mor er ved at bære ind, så Helga går selv ind i huset.
Det er da underligt, synes Helga, her er så stille overalt i huset. Hun sætter sig ned på køkkengulvet og trækker sine støvler af, bagefter hænger hun sin jakke op på knagen ved puslebordet. Så lytter hun igen, nej hun kan ikke høre nogen.
Hallo? råber hun, men ingen svarer hende.
– Far-er, far-r kalder hun, men der ikke nogen, hverken far, Kitty, Sigurd eller nogen som.. eller — joe….? Er der ikke en lyd? Helga kigger sig omkring. Stikker der ikke noget rødt op ad slikskuffen?
– TRALLE: Siger Helga hårdt, hvad laver du?
– Åh jeg blev såmænd bare lidt brødflov, som man siger, og her er der jo ikke nogen der sørger for at sætte risengrød ud til nissen.
– Men, nu skal du høre siger Tralle, inden Helga kan nå at skælde mere ud, jeg har en plan.
– Og hvad er det? spørger Helga.
– Jo altså, jeg har tænk over hvordan, vi kan få manden i det sorte tøj til at finde sin søster, så det kan blive en ordentlig jul igen i år.
– Nå og hvordan så det?
– Jo vi skal bruge magi.
– Det er da ikke en plan, nisser kan altid bare trylle.
– Nej vi skal bruge rigtig magi, en magi der er meget stærkere, end den vi nisser har lov til at bruge. Jeg har allerede sendt Fætter Kanin og Nini afsted, sammen med min søster, de skal finde en der kan hjælpe os.
– Og hvem er det? Spørger Helga.
– Det er Rudolf, svarer Tralle kort.

Ja det hedder han, Rudolf, og i morgen skal du møde ham.
God nat og sov godt.

16. december 2025

 – Hallo Helga, hvad laver du? Det er Tralle, der kommet ind i stuen. Hun er ikke usynlig, for mor er gået ovenpå for at lave noget hemmeligt, og far sidder og øver sig på sin nye guitar, så han ser alligevel ikke noget.
– Hvad laver du? Spørger Tralle igen.
– Ser fjernsyn, svarer Helga.
– Nå, men det skal du ikke, siger Tralle, for jeg skal fortælle dig noget.
– Uhmm, siger Helga.
– Nej, altså. Hør nu efter. Siger Tralle højt.
Uhmm, siger Helga igen
– Du får igen julegaver i år, jeg har talt med Julemanden; Alle børn ser fjernsyn og spiller computer hele tiden, sagde han, så der er ingen grund til, at jeg deler gaver ud til dem.
Helga kigger forskrækket hen på Tralle.
– Nå, der fik jeg din opmærksomhed, hvad? Jo selvfølgelig tager julemanden ud med gaver til alle børn, det var bare en historie jeg fandt på, for at drille dig. Husk på; jeg er jo en drillenisse. – Men nu skal, du høre: Fætter Kanin og Nini har fundet min nissesøster, eller faktisk, var det vel hende, der fandt dem.
– Så har de fundet hinanden, siger Helga.
– Ja, de har fundet hinanden, og de har fundet manden i det sorte tøj, og nu ved vi også hvorfor han har forladt sit eget hus.
– Kommer din søster så hjem igen?
– Ja det gør hun, men først når manden i det sorte tøj har fundet det hus, hvor han boede sammen med sin mor og sin søster, dengang han har var en lige så lille som dig.
– Ved han da ikke, hvor deres hus er?
– Nej for han har rejst rundt i hele verden, og nu hvor han bor i her Odense igen, har byen fuldstændig forandret sig, den ligner slet ikke det gode gamle Odense, sådan som der så ud dengang manden var en lille dreng.
– Skal vi så ikke hjælpe ham Tralle, så din søster og Fætter Kanin og Nini kan komme hjem til os igen.
– Jo, det skal vi. For vi skal have dem hjem, så vi kan holde jul sammen. – Men Helga jeg er så træt, må jeg sidde lidt i sofaen sammen med dig og se fjernsyn?
– Ja ok, du må gerne sidde her, men skal vi ikke hellere høre min morfar fortælle julekalender?
– Jo, OK!

Og det skal I da, men først skal I sove, og så i morgen kommer der mere julekalender med morfar…
Godnat og sov godt.

15. december 2025

Vi er stadigvæk nede i gaden, hvor manden i det sorte tøj, er færdig med at fortælle historie. Moren og de tre små børn er gået hjem i seng, for nu er det sent om natten. Manden står og kigger på huset, hvor der stadig er lys i vinduerne, Tralles nissesøster kan se, at han igen står og mumler med sig selv.
Det er godt, at jeg er usynlig for mennesker, tænker hun, og lister sig tæt hen til manden, for at høre hvad han siger.
Kan du også høre det?  – Han siger:

Een Stue, et lille Kjøkken –
Og dog Alt saa stort og godt.
Der leged’ jeg Juleaften
Som siden paa Intet Slot.

Og Risengrøden og Gaasen
og Gnavposen -! hvilken fest
Vor jord er velsignet – det føler
i Barndoms Hjemmet man bedst.

– Jeg tror han længes efter at komme hjem til jul, men det skal være der, hvor han boede sammen med sin familie, dengang han var et barn, tænker nissepigen, det er derfor han hele tiden digter om det. Det var godt, at jeg fulgte efter ham, så jeg kan hjælpe ham med at komme hjem til sit eget hus igen.

Nini står stadigvæk og gemmer sig bag et busskur tæt på manden, hun kan tydeligt se ham, og også godt høre hans digt.

Fætter kanin, har rejst sig op, han kan se en lille pige med rød frakke og rød nissehue, det er Tralles søster, Fætter kanin har fået øje på! Ja det er hende! Han vil hoppe hen til hende. Du tænker måske, at han ikke kan se nissepigen, når hun er usynlig, men der skal du huske på, at han jo er en kanin, og dyrene kan godt se nisserne, selvom de har gjort sig usynlige for menneskene.

Han skal lige til at hoppe, men så får han en idé; jeg vil lave sjov med Nini, tænker han. Jeg tager min store frakke af, og så holder jeg den op foran nissepigen, inden Nini opdager hende, så får jeg Nini til at tro at jeg kan trylle Tralles søster frem.
Og så hopper Fætter kanin hen og holder sin jakke op foran nissepigen.
– Hej Nini, råber Fætter kanin, nu skal du bare se mig trylle.
Nini kommer frem fra sit skjul og siger:
– Nåh, og hvad kan du så trylle?
-Hokus Pokus, Flødeboller med Kokus. Siger Fætter kanin, og fægter rundt med sin pote, som om det var en tryllestav.
– Nu skal I bare se ærede publikum, og så svinger Fætter kanin sin jakke rundt, og kaster den op i luften, se denne fantastiske nissepige, råber han, og slår ud med poterne…
-…….- Hvad for en nissepige? spørger Nini, og ser undrende ud.
– Denne her – Tralles søster, siger Fætter Kanin, og slår igen ud med poten,
– Men der er jo ikke nogen, siger Nini.
Og det er der heller ikke, gaden ved siden af Fætter Kanin er tom, våd, mørk og diset, uden noget som helst spor efter en nissepige.
– Hvad, hvad for noget, udbryder Fætter kanin, der skal da være nogen, hun var der for lidt siden.
– Ha, ha, ha, hi, hi, Der er nogen der begynder at grine, ude fra mørket i gaden.
Og så lige pludselig kan Nini og Fætter kanin se Tralles nissesøster igen.
– Ha, ha jeg havde bare gjort mig helt rigtig usynlig, også for jer, det er jo mig der kan trylle Fætter Kanin, ikke dig.
– Hvad? siger Fætter Kanin, nu er han endnu mere forbavset. Du kender mit navn? Du ved hvem vi er?
– Ja ja, det kan jeg da regne ud. Min søster, Tralle, har fortalt at Helgas tøjdyr tog ud for at lede efter mig, jeg har skam talt med hende. Hun kunne ikke forstå, hvor jeg var blevet af, så hun skrev til mig. Vi nisser kan jo også godt bruge en mobiltelefon. Ha ha ha.
Nissepigen griner af dem igen, men det er OK, for Fætter Kanin og Nini kan heller ikke lade være med at grine.
Hi hi hi: Nini holder sig på maven af grin, vi leder efter dig og du leder efter os, og nu har vi endelig fundet hinanden.

God nat og sov godt.

14. december 2025

Du husker det nok, gør du ikke? Det var jo Tralles søster der er nisse hos manden med en høje hat, det sorte tøj og stokken. Han lavede en masse larm nede foran det hus, hvor han boede dengang han var barn, det går jo ikke, for andre mennesker bliver bange og tror at han er ond, men det er han slet slet ikke. For at få ham til at blive rolig lokkede Tralles nissesøster ham til at fortælle en historie, så derfor sidder han nu nede i gaden foran huset og fortæller en historie til damen med de 3 børn. Og Nini og Fætter kanin lytter med, og det gør det Tralles nissesøster selvfølgelig også. Lad os høre hvor langt digteren er nået i historien om den lille nissepige, der var sendt ud efter julemad til familien.

Nissepigen havde givet sin mobiltelefon til drengen, Kasper, han lovede at lade den op for hende, så hun kunne ringe til sin mormor. For nissepigens mormor kunne nok give hende et godt råd, så hun igen turde at kommer hjem til sin familie, selv om hun var kommet til at give al deres julegrød væk til kattene.

Nu stod den lille nissepige ude i den kolde vinternat og kiggede ind ad vinduet til Kaspers familie, der havde bagt dejlige æbleskiver, åh hvor blev hun sulten ved synet af de lækre æbleskiver – men så!
– Så ringede hendes telefon derinde i stuen!

Åh nej! Tænkte nissepigen og for forskrækket sammen, nu er det ude med mig. Hun sank sammen under vinduet og begyndte at ryste af kulde, fordi hun var så bange.

Men inde i huset havde drengen, Kasper, rejst sig og taget telefonen:
– Hvem er det spurgte han i telefonen,
– Hvem er du? Spurgte en stemmen i telefonen tilbage.
Det var nissepigens mormor, der ringede op,
– Jeg skal tale med mit barnebarn Trille, jeg kan se hun har ringet mange gange til mig, og hun er ikke kommet hjem med risengrøden, har hendes mor fortalt mig.
Nå sådan tænkte Kasper, jeg må hjælpe hende. Og så gjorde Kasper noget, der ikke er pænt, han fortalte en løgnehistorie til sin familie. Han sagde nemlig til sin familie at hans bedste ven ingen julemad fik i år, fordi der var nogle mus og rotter, der havde spist al der julemad hjemme hos vennen.
I du godeste sagde Kaspers mor, det er jo forfærdelig synd for dem. Er du helt sikkert Kasper? Sagde moren.
– Stensikker! Svarede Kasper
Hør her, sagde faren, vi kan jo alligevel ikke klemme flere æbleskiver ned. Her kan du ikke tage resten og løbe over til din ven med dem, så hans familie også kan holde jul? For i julens mørke og kolde tid er det særlig vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med alt hvad vi har og kan.

Kasper skyndte sig at tage det store fad med æbleskiver.

– Og I kan ikke forestille jeg kære børn, sagde mande i det sorte tøj, I kan ikke forestille jer, hvor taknemlig nissepigen blev, ja hun viste slet ikke om hun græd og af glæde eller sorg, men græd, det gjorde hun – og mens hun græd, snøftede hun:
– Tak Kasper, tak Kasper, jeg lover dig, at frem over vil min nissefamilie flytte ind i jeres hus og holde øje med, at din familie altid får den allerbedste hjælp, vi nisser kan give til jer mennesker.

Manden i det sorte tøj tav stille, og det gjorde moren og børnene også. Det var blevet meget sen nat, og alt var stille i gaden. Alle sov i deres senge,

Og det skal du også god nat og sov godt.

13. december 2025

Manden med høj hat, sort tøj og stok sidder stadigvæk nede på gaden og fortæller historie til damen med de 3 børn. Og Nini og Fætter kanin lytter med, og det gør Tralles nissesøster også, hun synes faktisk, at historien om den lille nissepige er så sørgelig at hun næsten ikke vil høre mere, men nu fortsætter manden med at digte:

… Udenfor susede og ruskede vinden i træerne og sneen hvirvlede rundt, og fik frosten til at bide endnu hårdere.

Det var nissemor og nissefar, der havde sendt den lille nissepige ud for at hente risengrød til familien, men i stedet for var hun kommet til lege med sine nissevenner. Først hældte de lidt af risengrøden op i nogle små skåle, og så slap de kattene løs for at se, hvis kat der først kunne nå hen og tømme skålen, men lige som legen med kattene gik allerbedst slap grøden op, kattene havde spist det hele, og nu turde Trille ikke gå hjem til sin nissefamilie og fortælle dem, at der ikke var nogen grød til jul.

I stedet for ville hun ringe til sin mormor på mobilen, for hun var klog og kunne sikkert hjælpe hende med et godt råd. Men nu var det mørkt og koldt, og hun var nødt til at være udenfor hele natten – mon ikke de savnede hende derhjemme? Og hvad skulle de nu spise, for grøden var hun jo kommet til at give til kattene?
Lyset inde fra familiens hyggelige hus skinnede ud i den mørke nat, og ud på gaden og fortovet, hvor nissepigen nu sad med bare fødder og krøb sammen i sneen. Hun kiggede op mod ruderne og ønskede sådan at hun kunne komme ind til den flinke dreng, Kasper, der havde inviteret hende ind, men det gik jo ikke, for hun var nisse, og hvis menneskene opdagede hende, ville hun forsvinde for altid, så det var alt for farligt, det vidste hun godt.

Inde i huset var faren og børnene nu blevet færdige med at bage æbleskiver, de havde bagt en kæmpe skål fuld af dejlige æbleskiver, uhm hvor de duftede himmelsk, og faren fandt syltetøj frem, som han havde lavet af jordbær fra sommeren, og børnene blandede selv en stor kande saftevand, for det kunne de godt finde ud af. Alt det kunne pigen se, for hun stod på tæer uden for vinduet og nød duften af de friskbagte æbleskiver og så på hvordan familien hyggede sig.

Men så skete der noget derinde, en mobiltelefon ringede;
– Det er min! sagde nissepigen, men de kunne heldigvis ikke høre hende derinde. De kiggede alle sammen spøgende hen mod telefonen.

Hvem er det mon der ringer? Det må du høre I morgen, for nu er dagens kalenderfortælling slut.

12. december 2025

– Kan I dufte det? Spørger moren til de tre børn. Ja det kommer derinde fra, der dufter af dejlige æbleskiver, ikke også?
– Vi elsker æbleskiver – Ja vi elsker æbleskiver – Ja vi elsker æbleskiver, og saftevand og saftevand og saftevand, sagde damens tre små børn. De sagde altid alting tre gange, for de ville alle sammen gerne høres.
– Jeg kan også godt dufte det, siger Nini.
– Jeg vil nu hellere have gulerødder, siger Fætter Kanin.
Tralles nissesøster hopper, så man næsten skulle tro at hun var en kanin.
– Jeg elsker æbleskiver, jubler hun, for så er det jul.
– Hvem sagde noget? Spørger manden i det sorte tøj, men nissepigen holder sig for munden, mennesker må jo ikke se nisserne, og de må heller ikke høre dem.
– Nå, siger manden så, og trækker på skuldrene, sæt jeg nu bare til rette, så skal I få at høre.
Og så sætter børnene og moren sig ned på kantstenen med fødderne ud på vejen, det gør ikke noget, for der kører ingen biler her i aften.
Hop hop hoppelihop, hop hop hoppelihop, Nini, den nysgerrige lille kanin, kan ikke lade være med at hoppe tættere på for at høre historien.

Og så begynder manden med den høje hat at fortælle:
– Det var juleaften for længe siden, dengang boede der en stor familie i huset der bag jer, de var meget lykkelige, alle i familien hjalp hinanden og var gode ved hinanden, for de elskede hinanden. Børnene elskede moren og faren, og moren og faren elskede børnene, de var en lillesøster og en storebror. Hver dag når de kom hjem fra dagpleje og børnehave sagde de til hinanden:
– Ej hvor har jeg savnet dig.
Moren og faren gik på arbejde, men når de kom hjem om aftenen, sagde de til hinanden: – Ej hvor jeg har savnet dig.
Så glade, var de for hinanden.
Men så en mørk decemberaften, hvor børnene have taget deres taburetter med ud i køkkenet for at hjælpe faren med at bage æbleskiver, hørte moren en lyd.
– Hørte i det? Spurgte moren.
– Hørte hvad? Svarede faren.
-Det lød som om nogen bankede på døren.
Tok, tok, tok; små forsigtige bankelyde.
– Jo der var det igen, sagde faren, nu kan jeg også godt høre det. Kasper gå hen og se om der er nogen derude, fortsatte han; for det hed drengen.
Kasper gik hen og åbnede døren ud til den mørke gade. Udenfor stod en lille pige, hun var meget bleg, næste helt hvid, og hun var meget tynd, hun havde en gammel rød hue på hovedet.
– Hej hvad hedder du? Spurgte Kasper pigen.
-Trille, svarede pigen med en meget svag stemme, det lød som om hun var ked af det. Hvad vil du? Spurgte Kasper, Vil du indenfor at have varmen? For han kunne se at pigen havde bare fødder og hun rystede af kulde.
– Nej det behøver jeg ikke, svarede pigen, jeg vil bare spørge, om jeg må lade min telefon op her hos jer? Der er ikke mere strøm på, og jeg vil så gerne tale med min mormor.
– Hvem er det? Spurgte faren, hvem er det du taler med?
– Det er, æhm, hvad hedder du? Kasper vendte sig om mod pigen igen, Men hov! nu var hun væk igen?
– Kasper, hviskede pigen, jeg har gjort mig usynlig for din far, han må ikke se mig, du ved nok godt at nisser mister al deres kraft, hvis de voksne mennesker opdager dem.
– Er du en nisse? Spørger Kasper.
– Ja, godt gættet, svarede pigen, og så rakte hun sin mobiltelefon til ham, og forsvandt. Kasper stod forvirret tilbage.
– Hvem var det? Spurgte faren igen.
– Ikke nogen, svarede Kasper, det var bare naboens hund, men han kiggede på mobilen i sin hånd, og var klar over at pigen havde brug for hjælp.

Mon ikke hun får hjælp? Men hvordan hun bliver hjulpet, det må du vente til i morgen med at høre.

11. december 2025

(Der lyder en fløjte, som den fra Tryllefløjten)
-Kan du hører det Nini?
-Ja: hop hop hoppelihop, siger det.
– Nej ikke det. Hør der er nogen der fløjter.
– Ja det er rigtig Fætter Kanin, nu kan jeg også høre det. Det kommer nede fra den gade der.
(Det fløjter igen med motivet fra Tryllefløjten)
Nini peger på en sidegade, hvor der ikke er noget julepynt.
– Ja, siger Fætter Kanin, der går nogen rundt dernede…
– Hør han synger også, siger Nini
Og det er rigtigt, manden går lige så stille i den smalle mørke gade, og han synger lavt, men tydeligt:
… Her løb jeg om med Træsko paa og gik i Fattigskole, men hele Verden for mig laa, som bar jeg Greve-Kjole….
– Hvad er det for noget? Spørger Nini.
– Han digter, siger Fætter Kanin
– Hvad for noget, Spørger Ninni.
– Ja han digter, altså han laver sange og sådan noget, jeg tror sørme, han er rigtig digter. Men ti nu stille, så vi kan høre, hvad han siger. Måske siger han noget om Tralles søster: Hør!

– Een Stue, et lille Kjøkken –
Og dog Alt saa stort og godt.
Der leged’ jeg Juleaften
Som siden paa Intet Slot.

– Hvad betyder det, spørger Nini.
– Det ved jeg ikke, siger Fætter Kanin, men det var noget med juleaften og et slot, måske er Tralles søster på et slot.

Men Tralles nissesøster er ikke på noget slot, hun gemmer sig lidt længere nede i den mørke gade, hvor hun er klar til igen at hjælpe manden i det sorte tøj, hvis han roder sig ud i noget, der kan give problemer.

– Åh jo vist, det er mit barndomshjem, jeg er rigtig nok kommet tilbage, her må jeg ind, siger manden og så begynder at rykke i døren, men den låst. Så går han i stedet rundt om og banker på vinduerne, mens han kalder:
– mor, mor, lille mor og farmor det er Hans, jeg er kommet hjem og vil besøge jer.
På den modsatte side af gaden ser Tralles nissesøster en vred mand, der står og kigger ud ad vinduet med sin telefon i hånden, han er ved at filme manden i det sorte tøj.
– Åh nej, Åh nej nu får vi problemer, det her går ikke. Manden tror at han er kommet hjem, og at hans mor og farmor stadigvæk bor her. Men det er jo længe længe siden, at de boede her. Det var i meget gamle dage. Jeg må se at få ham væk inden politiet kommer og tager ham med.

I det samme kommer en mor gående med tre små børn, hun ser at manden er forvirret og standser for at hjælpe ham.

– Børn, børn – Hør her! Hvisker Tralles søster, da hun får øje på dem. Spørg manden om han ikke vil fortælle jer en historie.
Jo, børnene kan godt se og høre nissepigen, som du ved. Nini hører det også, men hun tror det er morens lille pige, der taler.

– Åh kom nu, siger børnene til manden i det sorte tøj, fortæl os en historie.
– Ih, men dog, så man kender mig igen, siger manden, Jamen hvis lille mor giver mig lov, så fortæller jeg skam gerne et eventyr for jer, naturligvis.
– Sig det er ok mor! -Og det er det, men historien får du først i morgen.

10. december 2025

Hoppelihop.
– Skynd dig nu, råber Fætter Kanin efter Nini, vi må hen at se hvad der sker, der hvor alle de mennesker stimler sammen.
– Jeg hopper så hurtigt jeg kan, siger Nini højt.
Du kan jo godt huske, at det var manden i det sorte tøj, der havde fået øje på den flotte julepynt oppe over gaden, med et billede af lys, der lignede ham selv.

– Du hopper så hurtigt Fætter Kanin, pas på der kommer et tog.
– Der kører ikke tog i gågaden, dit fjollehoved, svarer Fætter Kanin.
Men så i det samme er der en rasende mand, der råber og ringer med en klokke.
– Af banen kanin, se dig dog for!
– Uha ja, undskyld hr mand, stammer Fætter Kanin, og er helt forvirret, for manden kører faktisk i et tog. Selvfølgelig ikke et rigtigt tog, men sådan et stort legetog, som børn gerne må komme op at køre i, når der julemarked inde i byen. Og der er jo julemarked i byen.
Både Nini og Fætter Kanin bliver helt rundtossede af toget, der var lige ved at køre dem ned, og alle de mange mennesker i gågaden, så de når ikke at se hvem der sidder i en af togvognene.
Men måske har du gættet det?
Ja, det er manden i det sorte tøj, der sidder der i toget mellem alle børnene og deres forældre. Han er også helt forvirret nu, og forstår ikke rigtigt hvad det er der sker.
Men det er fordi at Tralles nissesøster ville have ham væk fra alle de nysgerrige mennesker i gaden, så da hun så at det store legetog kom tæt forbi hvor manden stod, så skubbede hun ham så hårdt, at han næsten faldt op i togvognen, manden kunne jo ikke se nissepigen, han troede at det var en af de frække drenge, som stod og grinede.

– Se mor det ham, det er ham der, råber en lille dreng og peger først op på billedet i julepynten og bagefter hen på manden i toget, da det kører forbi.
– Ja det er det da også, siger moren, sikke fint han er klædt, for hun tror, det er en, der har klædt sig ud.
– Men, det er rigtigt ham, siger drengen højt.
– Åh hvor det sødt, at Luka har sådan en fantasi siger faren, faren går nemlig på den anden side og holder drengen i hånden.
Ja det er rigtigt Helga, drengen hedder Luka. Og nu vinker han til os.

– Kom, vi vinker igen, og så siger vi godnat og tak for i dag.

9. december 2025

 Har du været inde i Odense centrum? Hvis du har, så ved du, at der er en gågade, det er en gade, hvor bilerne ikke må køre, derfor går alle mennesker også ude midt på gaden og rundt omkring, de kigger ind ad vinduerne i butikkerne, hvor der er udstillet spændende ting, og de kigger også på den fine julepynt, der er lange kæder af lamper, gran og julepynt, man kalder dem juleguirlander.
Men se nu der. Se der, midt mellem alle menneskerne på gågaden, står der en mand i sort tøj og med en høj sort hat, han peger op i luften med sin stok, det ser ud som om han er forvirret, ja man kan godt sige, han ser lidt tosset ud.  Jo det er ham, Tralles nissesøster er fulgt efter. Det er heldigt, at hun er både lille og usynlig, for så kan hun lettere smutte ind og ud mellem benene på de mennesker, der stimler sammen omkring manden, så hun kan komme hen og hjælpe ham.
– Nej nej, hvad er dog dette? Hvad er dog dette? Gentager manden i det sorte tøj, Det er da for galt, man sætter lys over hele byen for at ære mig – skal jeg juble eller græde? Bare jeg dog vidste det.

Folk tror, at han har klædt sig ud for at optræde, og nogle klapper i hænderne, for de synes han er god til at optræde. Der nogle store drenge, der synes han er for skør og griner ad ham. Tralles nissesøster kan godt forstå, hvorfor manden er forbavset, og snakker højt med sig selv. For oppe i de fine juleguirlander lyser der et billede af en mand med høj hat.

– Wow, siger nissepigen højt, det er jo ham!
– Hvad siger du? Spørger en af dem står og kigger, sin lille pige som sidder oppe på hans skuldre. Han tror det er hende, der snakker, for han kan jo heldigvis ikke se nissepigen. Godt det samme, for så var hun jo blevet opdaget, og det dur altså ikke, at de voksne ser nisserne.

– Mor kan godt se nisser.
– Ja det er rigtigt, Helga, men din mor kan noget som de andre voksne ikke kan, for hun kan stadig se nisser, ligesom du kan.
Men nu er det blevet nat inde i Odense, så derfor siger vi farvel til Tralles søster og manden i det sorte tøj.

Kan du sover rigtig godt.

8. december 2025

Hop, hop, hoppelihop, hop hop hop hoppelihop.
Nini og Fætter Kanin er færdige med deres hvil, og nu hopper de videre ind mod Centrum.
De hopper hen over broen der går hen over jernbanen, hvor togene kører.
– Skal vi ikke kigge lidt på togene, spørger Nini, måske kommer Thomas Tog?
– Nej dit sludrehoved, siger Fætter Kanin, Thomas Tog er jo bare noget fra en film, det er ikke et rigtigt tog.
– Øv, siger Nini skuffet. Men hun skynder sig alligevel at hoppe efter Fætter Kanin. Da de kommer lidt længere, kan de se nogle gule rækkehuse som Nini godt kan genkende, dem har hun set før sammen med Helga. Og så får hun øje på noget:
– Se en rød bil, siger Nini, er det ikke mormor og morfars bil?
– Jo det er det, siger Fætter Kanin, og det er da mormor, der går der.
– Ja så er hun nok kommet hjem fra arbejde, nu skal hun ind til morfar. Skal vi ikke hoppe ind og besøge dem, morfar har måske en gulerod til os?
– Nej det skal vi ikke, vi skal finde Tralles nissesøster, og vi har selv gulerødder i min rygsæk. Siger Fætter Kanin.
– Nåh ja, det har vi da også, Nini lyder skuffet, men hvor er Tralles søster henne?
– Ja det ved vi jo ikke, men vi ved at hun hoppede ind i letbanen efter manden i det sorte tøj.
– Ja og han har en sjov hat. Siger Nini.
Hop, hop, hoppelihop, hop hop hop hoppelihop.
– Er du sikker på at Letbanen kører den her vej? Fætter Kanin.
– Nej, det ved jeg, at den ikke gør.
– Men hvorfor hopper vi så denne her vej?
– Fordi jeg har fået øje på noget.
– Hvad har du fået øje på Fætter Kanin?
– Se selv deroppe, Fætter Kanin peger på den smukke julepynt, der er blevet hængt op hen over gaden.
– Havde manden i det sorte tøj ikke en mærkelig høj hat på? Spørger Fætter Kanin.
– Jo Tralle siger at manden altid går med sin høje hat på.
– Så se lige der, Fætter Kanin peger igen op på julepynten, der hænger over gaden.

Nu bliver lyset tændt i julepynten, det lyser bare så flot oppe over den mørke gade.
Nu skal Nini og Fætter Kanin, se om de kan finde et sted at sove, og det skal du også.
God Nat og sov rigtig godt.

7. december 2025

– Spurgte du om noget, Helga? siger Tralle.
– Nej, jeg sagde ingenting, svarer Helga. Men Tralle?
– Ja, svarer Tralle.
– Hvordan tror du, din søster har det? Nu har hun jo været væk i mange dage, og der er mørkt og koldt udenfor.
– Ja, det er rigtigt, Helga, men vi nisser bryder os heller ikke om at være udenfor, så jeg tror, hun er gået indenfor.

Og ved du hvad? Det er hun også. Du kan nok godt huske, at manden i det sorte tøj sad og mumlede for sig selv i Letbanen, og Tralles nissesøster gjorde sig usynlig og listede tæt hen til ham for at høre, hvad han sagde, og det var noget med barndomshjem.

Lad os høre godt efter måske kan vi forstå, hvad han siger:

Nær Odense – Munkemølle,
hvor klostret sank i Gruus,
Der stod, som Du seer her i Billed’,
et lille Bindingsværks Huss.

– Nej Tralle, det forstår jeg altså ikke, siger Helga.
– Nej, men manden er stået ud af Letbanen nu, og han går rundt midt i Odense, mens han kigger grundigt på alle husene. Det er, som om han prøver at finde vej. Min nissesøster følger stadig efter ham. Hun er godt nok en rigtig drillenisse, ligesom mig, men hun holder også meget af manden i det sorte tøj, for han er så god til at fortælle historier. Når de er derhjemme på mandens værelse, sidder hun tit og lytter, mens han fortæller fantastiske historier.

En dag fortalte han en historie om en pige, der boede med sin far og mor ude på havet nede under vandet, for selv om hun havde arme, ryg og mave og hals og et hoved ligesom dig, så havde hun ikke ben og heller ikke fødder.
– Ej, jeg synes, jeg kan se hendes flotte hår flyde på havets bølger, sagde nissepigen højt for sig selv.
– Ja, ikke også, sagde manden, og så kiggede han sig omkring.
Er her nogen? sagde han.
Åh nej, tænkte nissepigen, jeg kom til at tale højt, fordi historien var så spændende. Bare han ikke opdager mig.

– Gjorde han det, Tralle? Opdagede han din søster?
– Nej, heldigvis nåede hun lige akkurat at gøre sig usynlig, men det var godt nok tæt på. Og som du ved, må de voksne mennesker ikke se os, for hvis de ser os, så virker vores tryllekunster ikke.

Men nu ved du, at min søster er meget glad for det menneske, hun bor hos. Selv om vi begge to er drillenisser, så er vi jo også husnisser og skal hjælpe dem vi bor hos. Derfor vil min søster gøre alt for at hjælpe manden i det sorte tøj og passe på ham.

Helga, Helga, siger mor nu. Historien er slut for i dag. Kan du sige godnat til Tralle?
– Godnat.
– Godnat Helga!

6. december 2025

Nini og Fætter Kanin er gået udenfor. Det må de godt, for Helga har givet dem lov til at hjælpe Tralle med at finde hendes søster – men det ved du jo godt.
– Hvad har du i den der rygsæk? spørger Nini.
– Ting, svarer Fætter Kanin og hopper videre.
– Ja, men hvad for nogle ting? spørger Nini igen.
– Ting, som skal få dig til at spørge, svarer Fætter Kanin.
– Ej, hold op med at drille, siger Nini, vi skal jo hjælpe hinanden, ikke drille hinanden.
– Nå ok så, siger Fætter Kanin. Det er ting til at finde søster-nisse med.
– Orv, siger Nini, god idé, men hvad for nogle ting?
– Mange forskellige sager, men det vigtigste er gulerødder.
– Gulerødder? De kan da ikke finde en nisse?
– Nåh, det ved man da aldrig, svarer Fætter Kanin. Men hvis ikke det virker, så kan vi da bare spise dem.
– Ja, det er rigtigt. Godt tænkt, siger Nini, for vi skal jo være længe væk, og så bliver vi nok sultne.
Fætter Kanin er altså bare klog, synes Nini. Når bare Fætter Kanin er med, så er hun slet ikke bange for at være alene ude – nåhr nej, nu er jeg jo dum, tænker Nini.
– Fætter Kanin!
– Ja, hvad er der, Nini?
– Når vi to er sammen, så er jeg ikke alene.
– Nej, det har du ret i, Nini, for så er vi jo sammen.
– Ja, og så er jeg slet ikke bange for at være alene ude.
– Nej, Nini, for så er vi jo sammen.
– Nemlig, siger hun.
– Fætter Kanin?
– Ja, hvad nu, Nini?
– Du er min bedste ven.
– Du er også min bedste ven. Vi er bedste venner. Og nu har vi gået langt, nu skal vi have et hvil.
Så sætter Fætter Kanin sig ned sammen med Nini og gaber højt.
– Al den friske luft gør mig træt. Jeg tager mig en lille lur.
– Godnat Nini.
– Godnat Fætter Kanin.
– Og godnat Helga.

5. december 2025

..^^^ hop, hop hop, hop hop, hop hop.
– Kan du høre det, Tralle? spørger Helga.
– Mener du hoppelyden? Den kommer oppe fra dit værelse. Det er Nini og Fætter Kanin. De vil gerne hjælpe os med at finde min nissesøster.
– Men kan de godt rigtigt selv hoppe, uden at der er nogen, der holder dem?
– Hvad mener du? spørger Tralle. Selvfølgelig kan de hoppe, de er jo kaniner. De hopper altid, det er det, de er bedst til, og så at spise gulerødder selvfølgelig – kaniner elsker gulerødder.
– Men lad os liste ud i entreen og lure på dem, de er vist snart på vej.
– Syshh… siger Tralle lige så stille, hør, nu kommer de ned ad trappen.
– Det er godt, at du har pakket en lille rygsæk, Fætter Kanin, siger Nini.
– Hellere være på den sikre side, svarer Fætter Kanin.
– Ja, siger Nini, selv om hun ikke rigtig forstår, hvad det skal betyde. Fætter Kanin siger tit sådan nogle mærkelige ting. Nærmest ligesom de voksne.
Og så hoppe-li-hop er Fætter Kanin oppe at hænge i dørhåndtaget, og lige så stille åbner døren sig ud til den farlige vej.
– Nej, det må de ikke, siger Helga højt.
– Hej Helga, siger Nini, vi skal ud at finde søster-nisse, vil du med?
– Nej, jeg må ikke gå ud på den farlige vej, det tror jeg altså heller ikke, I må.
– Det gør vi heller ikke, Helga, asfaltvejen er alt for farlig for kaniner, vi kan let blive kørt over af bilerne. Derfor hopper vi kun ind gennem haverne og parkerne. Vi skal nok se os godt for, det lover vi. FARVEL Tralle og Helga.
Og så vinker Nini farvel og godnat. Fætter Kanin er allerede hoppet langt væk, men Tralle og dig, I kan lige nå at høre, at han råber:
Faaarveel og Gooodnaaat Heeelgaaa

4. december 2025

Helga, Helgaaa.
Der er en, der rusker forsigtigt i dig, mens du ligger og sover i din seng.
Det er stadig mørk nat, mor og far sover stadigvæk; du kan høre far snorke.
– Helga, sover du? Vågn nu op. Det er Tralle, der er kommet ind på dit værelse.
– Jeg fryser ude i legehuset, må jeg ikke hellere flytte herind til dig og bo?
Du er ikke rigtig vågen endnu, men du sætter dig op i sengen, og så hopper Tralle op til dig.
– Åh, her er dejlig varmt, siger Tralle. Er det ok, at jeg også ligger her? Vi kan godt dele dynen, jeg er jo ikke ret stor, og jeg kan bare ligge med hovedet den anden vej.
Tralle lægger sig ind under dynen. Du mærker, at hendes kolde fødder rører ved dine.
– Ah, Helga, du har dejlig varme fødder, siger Tralle.
– I morgen skal jeg ud at finde min søster, siger hun.
– Hvor tror du, hun er henne? spørger Helga.
– Bare jeg vidste det, sukker Tralle. Jeg har prøvet at ringe til hende, men hun svarer ikke på sin mobil. Men Helga, du har jo set hende, har du ikke?
– Jo, forleden aften så mor og jeg, at hun fulgte efter en gammel mand med høj hat i sort tøj.
– Det må være hendes menneske, hun har fulgt efter, men det er mærkeligt, for vi nisser følger kun efter vores mennesker, hvis de skal flytte. Tror du, han skulle flytte, Helga? Havde han kufferter og kasser med sig?
– Nej, jeg så kun, at han havde sin stok i hånden, ellers ikke noget.
– Godt du kan se nisser, Helga. Så du også, hvor manden og min søster gik hen?
– Ja, de gik ned ad gaden. Mor tror, manden ville med Letbanen.
– Det må jeg prøve i morgen, men nu skal vi sove, Helga. Og tak for at jeg må sove her i din seng, den er så dejlig varm og blød.
Godnat

3. december 2025

-Hej Helga, hallo…
Der er en der kalder lige så forsigtig på dig. Du kan godt kende stemmen, den har du før hørt – Er det ikke rigtigt? Ja det er Tralle, det er din nisse, nu er den her igen, for nu er det december og vinter, så nu kommer nisserne frem igen.
– Hej Helga, prøv at finde mig, jeg er lige her-er…Ti hi hi.
Mor og far hører det ikke, men Helga hun bliver helt vild glad!
– Det er Tralle! Nærmest råber Helga, jeg kan godt huske Tralle. Tralle var også min nisse sidste år.
– Kom nu frem Tralle! Råber Helga, Du skal ikke gemme dig.
– OK, siger Tralle
-Her er jeg,
Og så kan man høre, en der klapper 3 gange i hænderne.
Kan du også klappe 3 gange, så kommer Tralle frem?
Et klap, to klap og tre klap:
– Hej! Her er jeg jo griner Tralle – Hun står lige foran dig.
– Øv, du er en rigtig drillenisse, siger Helga.
-Ja det er jeg, siger Tralle. Men nu er jeg her, for nu er det december, og nu skal vi rigtig lege.
– Ja det skal vi, siger Helga glad, men hvad vi skal vi lege?
– Vi skal lege findeleg, siger Tralle.
– Nej det gider jeg ikke, siger Helga, for du gør dig bare usynlig igen, og det er snyd.
– Nej nej det er ikke gemmeleg, det er ikke mig vi skal finde, det er min søster, for hun er forsvundet, hun gik ud af sit hus forleden, og hun er ikke kommet tilbage. Jeg bliver nødt til at finde hende, måske vil du hjælpe mig?

Det tror jeg helt sikkert at Helga gerne vil, er det ikke rigtigt? Vi skal have fundet Tralles søster. Tralle er jo en husnisse, og hvis Tralle er en husnisse, så må hendes søster vel også være en nisse, men det tror jeg alt sammen vi finder ud af i morgen.
God nat og sov godt.

2. december 2025

Husker du, at vi så nissepigen, der løb efter en lang mand i sort tøj med stok og høj hat på? Så husker du også at vi undrede os over, at nissen var gået ud af det hus, hvor hun bor, for nisser er ikke meget for at forlade deres huse, hvor de lever trygt og godt. Nu har manden sat sig ind i letbanen og nissepigen er fulgt efter, hun har ingen billet, men det gør ikke noget, for der er ikke nogen, der kan se hende. Nisser kan gøre sig usynlige. Ja faktisk er Nisser altid usynlige for mennesker, det er kun hvis de vil have det, at vi kan se dem.

– Jamen mor, vi kan da godt se nissepigen. Siger Helga.
– Nemlig, svarer mor, så nu ved du at nissepigen gerne vil have, at vi to ser hende.
– Hvorfor skal vi se hende mor?
– Ja, det er et godt spørgsmål Helga, siger mor.
– Jeg synes vi skal prøve at finde ud af det. Det er som om, hun prøver at fortælle os noget.
– Mor, jeg synes manden siger noget?
– Ja du har ret Helga, han bevæger læberne. Han sidder og mumler for sig selv inde i toget. Kan du høre hvad han siger Helga?
– Ja, det kan jeg godt, det er noget med hans hus.
– Skal vi prøve at lytte rigtig godt efter?
– Jeg kan godt høre, hvad manden siger mor.
– Hvad siger han:
– Mor, han siger: Mit Barndomshjem? -Hvad er det mor, hvad er barndomshjem?
– Barndomshjem, det er der hvor man bor, når man er lille.
– Vores hus her i Bolbro, det er dit barndomshjem.
– Og legehuset er nissens barndomshjem – ja det er rigtigt Helga.  – Og nu skal du sove i dit barndomshjem.
– Men mor, begynder Helga.
– Nej du skal i nattøj nu, afbryder mor hende.
– Jamen mor, der bor altså en nisse, uden i mit legehus.
– Er det rigtig, Helga? Spørger mor.

Og det er det måske, eller også er det løgn, svaret får du i kalenderhistorien i morgen. God Nat og sov godt.

1. december 2025

Det mørk udenfor, og når man kigger over på den anden side af gaden, kan man se en masse flotte lysende juledekorationer, på husene derovre.
– Prøv at se, ja kig ud ad vinduet. Se der går en høj mand, han har en stok i hånden og en høj hat på hovedet. Hans lange sorte frakke flagrer efter ham, alt hans tøj er sort, ser det ud til. Hvem mon det er? Han er lige så høj som far, og lige så gammel som morfar. Han ser ud til at have travlt, hvorfor mon han skal skynde sig sådan?

– Nej se der mor, hans hund løber efter ham, jeg tror ikke han ved det.  Eller – nej, det er ikke en hund – eller – det er en der går på to ben, det ligner en lille pige, en der er mindre end mig. Se! Det er en lille pige hendes jakke og hue er røde, og hun har også røde vanter på, og se nogle sjove sko, de er helt lavet af træ, det er træsko mor.

– Ved du hvad Helga?  Siger mor. Ved hvad jeg tror? Mor venter slet ikke på at Helga svarer – Jeg tror det er hans nisse. Siger mor. Ja det er søreme en nisse.
– Har manden en nisse? Spørger Helga.
– Ja, siger mor, prøv at høre her: Nissepigen, som du kan se der ude på gaden, altså hende der løber efter manden, hun bor i det hus hvor manden bor. Men han ved det ikke.
– Ved han ikke at hun bor der? spørger Helga forbavset.
– Nej, siger mor, for nisserne gemmer sig for os mennesker, de vil ikke have, at vi skal se dem. – Men mor, vi kan jo godt se nissen.
– Ja det kan vi Helga, jeg synes, det er mærkeligt, for nisser går ellers aldrig ud ad af deres huse.
– Hvorfor mon den der nissepige følger efter manden, mor?
– Ved du hvad Helga? Jeg tror nissepigen vil hjælpe manden, det er derfor hun følger efter ham.
– Hvor skal de så sove henne? Spørger Helga.
– Det ved jeg søreme ikke, siger mor, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt alt samme, når manden har sin nisse med sig, for hun vil passe på ham. Det er nemlig husnissens job at passe på den de bor hos.
– Men ved du ikke hvor de skal sove mor?
– Nej, men jeg tror vi hører mere om det i morgen. Og nu ved jeg hvor du skal sove henne, ved du også det? Spørger mor.

Godnat og sov godt, i morgen kommer der en ny kalenderfortælling om manden i det sorte tøj og hans nisse.